Nyheder24.dk
Forside 112 Ejendomsselskab gjorde vildt fund i kælderrum: Måtte tilkalde politiet

Ejendomsselskab gjorde vildt fund i kælderrum: Måtte tilkalde politiet

Politi
1Xela / Shutterstock.com

Et dansk ejendomsselskab gjorde et vildt fund i et kælderrum, og var derfor nødt til at tilkalde politiet.

Lige nu læser andre

Mistænkelig aktivitet i et kælderrum i Ringsted fik mandag formiddag politiet til at rykke ud til stedet. Inden da gjorde et ejendomsselskab et chokerende fund, da de under en gennemgang af bygningen opdagede forhold, der tydede på ulovlig aktivitet.

Efter opdagelsen blev Midt- og Vestsjællands Politi kontaktet. Politiet skriver ifølge Ritzau på Politi Update, at efterforskningen nu tager udgangspunkt i en mistanke om, at lokalet kan have været brugt til produktion af narkotika.

Ved ankomsten til stedet fandt betjentene forskellige kemikalier i kælderrummet. For at sikre den helt korrekt håndtering blev specialister fra både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen tilkaldt for at vurdere og undersøge de stoffer, der befandt sig i det pågældende kælderrum.

Myndighederne vurderede i første omgang, at situationen var stabil, og derfor blev det ikke nødvendigt at evakuere området omkring bygningen. Efterfølgende blev kælderrummet ryddet, så de fundne materialer kunne fjernes og håndteres på forsvarlig vis.

Politiet har endnu ikke identificeret personer, der kan sættes i forbindelse med det fundne laboratorium. Efterforskningen fortsætter dog, og politiet arbejder nu på at klarlægge, hvem der kan stå bag de ulovlige aktiviteter i kælderen.

Læs også

Ifølge politiets foreløbige vurdering tyder fundene på, at der kan have været gjort forsøg på at fremstille stoffet methamfetamin i lokalet.

Methamfetamin er et syntetisk og stærkt vanedannende stof. Ifølge Sundhed.dk kan stoffet blandt andet give brugeren en følelse af eufori og øget energi. Samtidig kan det føre til øget sexlyst samt mindske behovet for både søvn og mad.

Stoffet kan dog også have alvorlige konsekvenser for helbredet, eftersom det kan påvirke hjernen negativt og er blandt andet forbundet med risiko for angst og depression. I mere sjældne tilfælde kan brugen også føre til psykiske tilstande, der minder om skizofreni, hvor man oplever alvorlige psykoser.

Politiet oplyser ikke, hvor længe laboratoriet potentielt har været drift, eller hvor omfattende en produktion, der har været tale om.

Ads by MGDK