Er du den rette ejer af disse tyvekoster?

Af: Helge Rahbek

|

30/08/2018

112
I forbindelse med en længere efterforskning er Nordjyllands Politi kommet i besiddelse af en større mængde effekter, som efterforskerne mener stammer fra indbrud og tyverier i det nordjyske.

Lige nu læser andre også

Tyvekosterne kom i politiets varetægt, da man i august foretog en ransagning i Aalborg-området hos en mistænkt i sagen, og der er blandt andet tale om en større mængde smykker, smykkeskrin, ure, smartphones og ipads.

Politiet formoder, at effekterne overvejende er stjålet i det nordjyske område, og det er muligt at se dem alle i fotogalleriet foroven.

Hvis du genkender nogle af disse effekter som dine, så kan du ringe til politiets service-telefon på 114.

 

Anbefalet til dig