Er du også blevet ringet op? Politiet udsender kraftig advarsel mod svindelopkald

112
Flere danskere har modtaget fupopkald, der har til hensigt at lokke betalingsoplysninger eller viden om alarmer ud af husenes beboere. Foto: Shutterstock
Flere danskere er blevet ringet op af personer, der påstår at de er den ene eller anden slags myndighedspersoner.

Lige nu læser andre også

Historien begynder med en anmdelse til poltiet. En 34-årig kvinde fra Køge fortalte politiet om et mistænkeligt telefonopkald, som hun havde modtaget tirsdag sidst på eftermiddagen. Her udgav en person sig for at ringe fra et el-selskab med henblik på at lave en aftale med kvinden.

Svindleren forsøgte at afkræve kvinden oplysninger fra sit betalingskort, men det nægtede hun dog at oplyse. Personen fik dog fat på kvindens person-nummer, inden samtalen blev afsluttet. Efterfølgende tog den 34-årige anmelder kontakt til det el-selskab, som den påståede telefonsælger kom fra. De kendte imidlertid intet til sådanne telefonopkald. Indtil videre har kvinden ikke fået misbrugt sine personlige oplysninger.

Samme fremgangsmåde er blevet brugt i andre tilfælde. 

En 73-årig kvinde fra Borup blev tirsdag kort efter middag kontaktet af en telefonsvindler, der udgav sig fra at være fra et alarmfirma. Den 73-årige blev udspurgt om eventuelle alarmsystemer i hendes bolig, hvilket efterfølgende havde foruroliget hende. Hun frygtede nu, at nogen måske ville begå indbrud i hendes bolig.

Det får politiet til at gå ud med en klar advarsel: 

"Vi skal dog advare kraftigt mod at oplyse både meget personlige oplysninger, numre fra betalingskort og andre oplysninger af sikkerhedsmæssig karakter, hvis man modtager et uopfordret og uventet telefonopkald," oplyser Midt- og Vestsjaellands Politi i deres døgnrapport. 

Anbefalet til dig