Fængselsstraf til vred 16-årig: “Det her kommer du til at fortryde”

Foto: Shutterstock

I retten kom det frem at drengen allerede er tilknyttet et forløb, som hjælper unge med at håndtere deres vrede.

Kommunikationsprogrammet Discord bruges normalt til at kommunikere med, når man spiller computer. Den 16-årige brugte i stedet programmet til at sende voldsomme trusler til en anden dreng. Det oplyser Strafferetten i Kolding til JydskeVestkysten.

Årsagen til de voldsomme trusler skulle angiveligt være, at drengen som modtog truslerne, skulle have svinet nogle af den 16-åriges venner til - nærmere bestemt et kærestepar, som den anden dreng havde set sig sur på. 

Det udløste en stor vrede hos den 16-årige dreng, som blandt andet ‘lovede’ den anden dreng, at han ville komme til at fortryde det, når han endte på intensiv med et åbent kraniebrud. 

Episoden med trusler fandt sted tidligere i år, og den 21. august, fandt retsmødet sted. Her blev han idømt 20 dages betinget fængsel, med prøvetid på et år, for truslerne mod den anden dreng. Domstolen skelner ikke mellem de trusler som er ytret i ‘den virkelige verden’ og dem som er ytret i den virtuelle. 

Læs også

VANVITTIGT: Motorcyklist går i fartfælde og mister kørekortet på stedet

"Du lukker røven"

Den 16-årige erkendte at have truet den anden dreng, og han forklarede i retten at han var blevet sur på ham, fordi de havde siddet en gruppe sammen, da den anden dreng havde svinet hans venner til. 

"Du lukker røven, når jeg først får fat i dig - du kommer aldrig til at kunne tale. Du ved ikke, hvem du har fucket med her, mand - kan du fatte det?” lød blandt andet en af truslerne som blev sendt afsted til den anden dreng. 

Den 16-årige truede også med at han ville ‘tage nogle med’ som var villige til at tage en anden mands liv- og at det ville de gøre, når de fik fingrene i ham.

Han er tidligere dømt for vold, og faktisk argumenterede  anklagemyndigheden for, at han skulle have en ubetinget dom - derfor skulle dommer Henrik Barfoed have ekstra tid til at finde frem til dommen, som nu er afsagt. 

Angiveligt lider den 16-årige af adhd. Han fortalte selv i retten at han var startet i et såkaldt ‘diamantforløb’, som er et specielt forløb for unge, som har svært ved at håndtere deres vrede. En repræsentant fra kommunen fortalte at drengen allerede havde gjort store fremskridt. 

“Uanset hvad så skal du blive ved at arbejde med det, så du kan komme ind i en normal gænge. Bliv ved med at holde fokus,” sagde dommeren til ham. 

Læs også

“Jeg slagter dig”: Udsatte sin gravide ekskæreste for et sandt mareridt