På Twitter har Københavns Politi skrevet, at de nok engang har været ude for at afbryde festivitas, der ikke overholder de gængse corona-retningslinjer.
"Københavns Politi har for 2. nat i træk afbrudt en fest i lejede lokaler med alt for mange deltagere," starter Københavns politi deres opslag på Twitter. I går nat blev i alt 22 sigtet for at holde fest i Sydhavnen. Det er en dyr fornøjelse at blive sigtet, da en bøde koster 2.500 kroner.
I nat blev endnu 21 sigtet for at fest løs i Vanløse uden tanke for coronarestriktionerne.
"Natten til fredag blev 22 sigtet i Sydhavnen og i nat blev 21 sigtet i Vanløse. Det er ulovligt og dyrt at feste uden for private bopæle," slutter politiet af.
Det er så sandelig ikke første gang og det bliver nok heller ikke sidste gang, at politiet må rykke ud for a stoppe private fester.
For 14 dage siden måtte politiet i Holstebro rykke ud og stoppe en fest med 43 lystige mænd og kvinder. Her fik alle deltagerne også en bøde på 2.500 kroner, mens arrangørerne og DJen kunne se frem til en endnu større økonomisk lussing.
Derfor er opfordringen herfra, at man skal holde sig til de anbefalede 10 mennesker, også selvom vi er inde i en periode, der normalt tiltrækker mange flere mennesker.