En 62-årig mandlig bilist blev lørdag aften stoppet af politiet. Efter at have pustet i alkometeret, stod det klart, at han ikke ville kunne køre bil det næste lange stykke tid.
Alkometeret viste nemlig, at manden havde sat sig ind bag rattet, selvom han havde en skyhøj promille. Derfor har han ikke blot fået inddraget sit kørekort, men også sin bil.
Ifølge Nordjyske blev manden stoppet af politiet, efter en borger havde anmeldt en bil, der slingrede voldsomt, da den kom kørende på Hobrovej i Støvring.
Efter at have stoppet den pågældende bil, fandt betjentene hurtigt ud af, at det var en god idé, at borgeren havde meldt bilisten til politiet. Den 62-årige mand, der sad bag rattet i bilen, havde nemlig en promille på lang over 3.
"Han havde en udåndingspromille på næsten tre, og da vi efterfølgende kontrollerede igen på Politigården, var promillen steget til 3,18," fortæller Thomas Ottesen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Nordjyske.
Det vil sige, at den 62-årig mands promille steg i det tidsrum, der gik mellem, at han pustede i alkometeret, og han fik taget sin blodprøve hos en læge.
Formålet med at tage en blodprøve, selvom alkometeret med al tydelighed viste, at han havde indtaget for meget alkohol til at sidde bag rattet ti sin bil, er at fastslå den præcise promille.
Dette har medført, at han er blevet sigtet efter paragraffen om vanvidskørsel. Som følge af dette, er han ikke længere indehaver af den bil, han kom kørende i. Den blev nemlig beslaglagt på stedet af de betjente, der stoppede ham.
Ikke nok med det, så kan han naturligvis også se frem til at få frakendt sit kørekort samt at modtage en storbøde. Hertil venter der har ham formentlig også en fængselsstraf.