Flere danskere gør det, selvom det er ulovligt: Nu deler politiet advarsel

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er noget, som flere danskere gør, men lovligt er det ikke. Det har nu fået politiet til at udsende en advarsel.

Lige nu læser andre også

På trods af, at det ikke er lovligt at gøre, bliver det gjort af flere danskere hver dag. Det handler selvfølgelig om at spare tid i trafikken, men det ændrer ikke på, at det er ulovligt.

Mange har befundet sig i en situation, hvor de enten har gjort det eller har overvejet at gøre det. At benytte nødsporet til at komme frem i en kø, for at kunne køre af en motorvej.

Det er en manøvre, der bruges af mange utålmodige bilister hver uge. Det sker især, hvis bilisterne kan se en afkørsel lidt længere fremme. Dette kan overbevise dem om, at de hurtigt kan smutter indenom køen, for at forlade den spærrede eller kø-ramte vej.

Netop denne manøvre har flere bilister benyttet sig af i forbindelse med et færdselsuheld på Vestmotorvejen i retning mod Sorø fredag.

Dette har fået andre bilister til at melde dem til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som har valgt at dele en advarsel på det sociale medie X.

Her skriver de, at det ikke blot kan være forbundet med stor fare at køre i nødsporet. Det er også ulovligt at gøre, og det kan derfor udløse en straf, hvis man opdages i forseelsen.

"I forbindelse med færdselsuheld på Vestmotorvejen i retning mod Sorø, modtog vi anmeldelser om, at nogle bilister benyttede nødsporet til at komme frem i køen. Det er ikke kun farligt, det er også ulovligt. Bliv i vognbanerne, udvis tålmodighed, og pas på hinanden," skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik vil det ikke blot koste dig en bøde, men også et klip i kørekortet, hvis du enten kører eller standser ulovligt i nødsporet.

Bliver du opdaget af en politibetjent, vil forseelsen derfor blive takseret med et klip i kørekortet samt en bøde på 2.000 kroner. Dertil vil du også blive pålagt at betale 500 kroner til Offerfonden.

Anbefalet til dig