Flere kvinder krænkes: Klam knallertkører efterlyses

28/05/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Shutterstock
Knallerten beskrives som skrællet. Den er afpillet og mangler bl.a. sidespejlene.

Mest læste i dag

Nordsjællands Politi beder nu om offentlighedens hjælp til at finde en knallertkører, der ræser rundt på en skrællet maskine og klasker tilfældigt forbipasserende bagi. 

Det fortæller politiet selv i torsdagens døgnrapport, hvor de efterlyser den yngre mand, som flere gange har gjort sig uheldigt bemærket, når han har haft fingrene lidt for langt fremme i forhold til, hvad han burde. 

I løbet af onsdag aften fik Nordsjællands Politi flere henvendelser om manden, der havde overtrådt forskellige kvinders blufærdighed ved at give dem et dask bagi, når han ræser forbi dem på sin knallert. 

Kender du ham her? 

Hændelserne fandt sted i tidsrummet mellem klokken 17.30 og 18.45 onsdag aften, hvor den yngre mand lavede ballade på gader og stræder i Hillerød.

Således oplevede en 45-årig kvinde at blive klappet bagi af manden, da hun var på en løbetur i Selskov og en 41-årig kvinde blev klappet bagi, da hun var ude af løbe i Slotsparken. Ingen af dem kendte umiddelbart manden på den skrællede knallert, derfor har politiet nu udsendt et signalement, så han forhåbentligt bliver fundet.

Manden beskrives som:

  • Ca. 20 år
  • Iført mørkegrå dunjakke og mørke bukser.
  • Han kørte på en grøn og ”skrællet” knallert uden sidespejle.

Lyder han bekendt? Så kontakt straks Nordsjællands Politi på telefon 114.

 

Anbefalet til dig