Forfærdelig sag på dansk asylcenter: Voldtog datter i flere år

23/09/2020

Sarah Steenfeldt

112
Foto: Shutterstock
En mand er sigtet for at have misbrugt sin datter seksuelt, gennem hele tre år.

Mest læste i dag

Fra 2015 til 2019 har en mand i 30’erne voldtaget sin egen datter, som i perioden var under 12 år gammel. Manden er desuden også sigtet for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, fordi han i samme periode, gentagne gange, har afklædt datteren og befølt hendes kønsdele. Det oplyser B.T.

Angiveligt skulle pigen havde forsøgt at gøre modstand og også bedt faderen om at stoppe hans forehavende. 

Det fremgår også af sigtelsen at manden truede sin datter med trusler om vold, for at få adgang til samleje med hende.

Tvang hende til oralsex

Det stopper dog ikke der. Manden er også tiltalt for at have tvunget datteren til at give ham oralsex, ligesom at hun blev tvunget til at røre ved hans kønsdele. 

Overgrebene fandt sted på to forskellige danske asylcentre.

Iklædt hættetrøje, jeans og arbejdssko, blev manden onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Her måtte en tolk oversætte sigtelsen for ham.

Dørene var lukkede under dagens grundlovsforhør, af flere årsager - blandt andet fordi at der skulle afspilles videoafhøring af datteren, samt at det stadig er i efterforskningens tidligere stadie.

Manden er beskyttet af navneforbud og der er derfor ikke oplyst yderligere om hans identitet. 

 

 

 

Anbefalet til dig