Fristes af lidt for godt tilbud: Fortryder det et øjeblik senere

Foto: Rigspolitiet

Hvis et tilbud er så godt, at det frister, bør man lige tænke sig en ekstra gang om.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller i døgnrapporten om en ældre herre, der fik et tilbud, som var lidt for godt til at være sandt. Det viste sig nemlig, at det ikke var salgslederen fra en global modevirksomhed, der opholdt sig på Brogade i Køge torsdag. Det fortæller politiet, der nu også efterlyser den påståede salgsleder. 

Torsdag klokken 13.30 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en 72-årig mand fra Haslev. Manden fortalte, at han omkring klokken 11.30 havde været i banken i Køge, og da han kom ud, blev han kontaktet af en udenlandsk mand, som spurgte om vej til lufthavnen af en fremmed mand.

Manden oplyste, at han var salgsleder i designfirmaet Armani i Rom, og som tak for hjælpen tilbød han den 72-årige to stykket gratis tøj. Han oplyste desuden, at han havde en del tøj, som den 72-årige kunne købe billigt, så den udenlandske mand ikke behøvede tage det med tilbage til Italien.

Den 72-årige købte tre poser tøj, som han betalte 5000 kr for. Herefter kørte den udenlandske mand fra stedet i en dansk udlejningsbil.

Læs også

Helt ny anbefaling fra Sundhedsstyrelsen: Sådan skal du gøre nu

Rammes af bondeanger

Den 72-årige fortrød efterfølgende købet, da han havde hørt om salg af falsk designertøj i pressen og kontaktede politiet. Tøjet blev indleveret til politiet, som nu efterforsker sagen, for at finde frem til den udenlandske mand, som mistænkes for at overtræde markedsføringsloven ved at sælge tøj på gaden.

Nu politiet udsendt et signalement af den kreative tøjhandler. Han beskrives som:

  • Mand
  • Ca. 45 år
  • Ca. 175 cm høj
  • Alm. af bygning med kort mørkt hår.
  • Ring tatoveret omkring venstre ankel.
  • Iført mørk trøje, lys skjorte, slips, blå stumpede jeans og brune støvletter.
  • Havde gips på venstre hånd. 

Borgere som har oplevet noget lignende eller som har oplysninger om den beskrevne mand, bedes kontakte politiet på tlf. 114. Midt- og Vestsjællands Politi sidder klar at besvare opkaldet. 

Læs også

Politiet jubler: Stor nyhed på vej