Går amok over drenge-besøg: Grov vold og trusler om at skære kønsdele af

Det var ikke den mest imødekommende oplevelse, en 15-årig dreng havde, da han mandag var på besøg hjemme hos en jævnaldrende pige.

Mandag udspillede der sig en meget voldsom episode i et hjem i Gentofte, hvor en 15-årig dreng besøgte en 15-årig pige. Pigens far var ikke udpræget begejstret for besøget, det skriver Sn.dk. 

De to 15-årige opholdt sig sammen i huset, da pigens far - en 46-årig mand, pludselig gik amok og blev ekstremt voldelig. Det er uvist af hvilken årsag, mandens voldsomme adfærd pludselig opstod. 

Angiveligt sparkede han den 15-årige dreng i ansigtet og slog ham ligeledes i ansigtet, med knyttede næver, adskillige gange. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Det er dog ikke det eneste, som manden sigtes for. Han derudover også sigtet for at have kastet en lysestage med glasbund i hovedet på sin datter og for at have tildelt hende flere slag og skub.

Læs også

Kendt fra Løvens Hule: Nu lukker politiet festen

 

Truede med at skære kønsdelene af

Slutteligt er manden også sigtet for frihedsberøvelse, trusler på livet og trusler mod vidne - da han også udviste voldsomt og truende adfærd overfor et vidne på stedet.

Han frihedsberøvede den 15-årige dreng fra klokken 12.10 til 12.35, hvor han holdt ham tilbage, blandt andet så han kunne gennemsøge drengens mobiltelefon. 

Han truede også drengen med at han ville slå både ham og hans forældre ihjel, samt skære drengens kønsdele af. 

Den 46-årige blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag klokken 12.30. Her blev han sigtet for legemsangreb af særlig rå og brutal karakter. 

Grundlovsforhøret blev ført bag lukkede døre, på anklagemyndighedens begæring. Her blev den 46-årige varetægtsfængslet i 14 dage, frem til den 14. juli. 

Han nægtede sig skyldig i alle sigtelser, oplyser anklagerfuldmægtig Kenneth Siljat fra Nordsjællands Politi. 

 

Læs også

Løj om voldsomt overfald - Invandrere stod ikke bag

 

 

Læs også