Gik en tur med musik i ørene: Det skulle hun aldrig have gjort

112
Foto: Shutterstock
En 29-årig kvinde havde både hætten oppe og musik i ørene, da hun natten til fredag gik langs en vej i Roskilde.

Lige nu læser andre også

I dag fortæller Midt- og Vestsjællands Politi om en chokerende hændelse, der fandt sted nær Parkvænget i Roskilde natten til fredag. 

Kl. 02.40 anmeldte en chokeret og lettere spirituspåvirket, 29-årig kvinde fra Roskilde, at hun kl. ca. 02.10 var blevet udsat for et røveri på Parkvænget, da hun kom gående ad vejen med musik i ørene og en hætte om hovedet.

Pludselig henvendte en fremmed mand, der var kommet bagfra, sig og holdt en kniv op foran hende, hvorefter han forlangte at få hendes penge. Hun viste sin tomme pung frem, hvorefter røveren forsvandt fra stedet i ukendt retning.

Havde tørklæde bundet for underansigtet

Nu vil politiet gerne have fingre i manden, derfor har de udsendt en efterlysning i håb om, at nogle borgere genkender manden, der stod bag det fejlslagne røveri mod kvinden. Han beskrives som: 

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • 18-22 år
  • 180 cm
  • Kropsbygning: Spinkel
  • Hudfarve: Hvid
  • Talte: Dansk
  • Iført: Sort hættetrøje med hætten oppe, sorte bukser og bandana for underansigtet.

En patrulje ledte efter manden i området, men fandt ham ikke, ligesom patruljen foretog afhøring af den 29-årige til en sag om røveri mod person på gaden. Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket den mistænkte mand i området ved Parkvænget eller andre steder i Roskilde i nat. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

Anbefalet til dig