Gør sig uheldigt bemærket i Føtex: Nu skal han 40 dage i fængsel

112
Foto: Shutterstock
En 40-årig mand gjorde sig uheldigt bemærket i Føtex

Lige nu læser andre også

Midt- og Vestsjællands Politi måtte lørdag rykke ud til Føtex i Ølbycenteret i Køge. Det fortæller politiet i den døgnrapport, der blev offentliggjort mandag

"Kl. 11.44 anmeldte personalet i supermarkedet Føtex, at en mand var tilbageholdt efter tyveri af forskellige varer. Det viste sig, at personalet var blevet opmærksom på den nu tilbageholdte, da han gemte forskellige madvarer og spiritus i sit tøj, inden han gik gennem kassen uden at betale."

Politiet oplyser desuden, at der var tale om en 40-årig mand uden fast bopæl i Køge, som blev sigtet for butikstyveri til en samlet værdi af 139,25 kr.

Finder flere sager

Midt- og Vestsjællands Politi kunne desuden konstatere, at den 40-årige havde adskillige øvrige tilsvarende sager om butikstyveri, hvor han blev anholdt i forbindelse med sagsbehandlingen og forblev i politiets varetægt, idet anklagemyndigheden ville fremstille ham i grundlovsforhør søndag med krav om frihedsberøvelse.

Ifølge politiet endte grundlovsforhøret med, at den 40-årige måtte forblive i politiets varetægt

"Søndagens grundlovsforhør endte med en straksdom til den 40-årige, der blev idømt 40 dages fængsel. Afsoningen heraf skulle begyndes straks, så politiet transporterede ham efterfølgende til et fængsel for at starte afsoningen," skriver Midt- og Vestsjællands Politi

 

Anbefalet til dig