Onsdag formiddag gik en kvinde på Møllestræde i Kalundborg, da en mand pludseligt greb fat i hendes arm. Samtidig havde han sin hånd nede i bukserne, hvor han rørte sig i skridtet. Han slap sit tag i kvinden og stak af, da hun skubbede til ham.
Politiet sendte en patrulje til området, da de modtog anmeldelsen om den grænseoverskridende episode klokken 11.15. De fandt dog ikke frem til manden. Derfor har Midt- og Vestsjællands Politi torsdag udsendt et signalement af blufærdighedskrænkeren, og de beder borgere, som ved hvem manden er, om at henvende sig på tlf. 114.
Manden beskrives som:
- Dansk af udseende
- 18-25 år, 175-180 cm
- Kropsbygning: Almindelig
- Hudfarve: Hvid
- Iført: Grøn halvlang jakke, cowboybukser.