Grufuld sms i omløb: Få 350.000 kroner for at udlevere Rasmus Paludan

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet er ved at efterforske sagen.

Lige nu læser andre også

Københavns Politi bekræfter at have fået tilsendt en række anmeldelser om en særdeles chokerende sms-besked, om nu er i omløb.

I beskeden opfordres der til hævnaktioner mod folk, der foretager koranafbrændinger, herunder Rasmus Paludan.

I beskeden er der således indsat et link til en side, der læser, at der udloves 350.00 kroner i dusør for udlevere Rasmus Paludan - død eller levende.

Paludan selv vurderer i den forbindelse , at "en del" vil forsøge at indkassere den store dusør.

"Sms'en er en påmindelse til alle muslimer, at det er deres hellige pligt at dræbe mig og alle andre vantro. Men det ved alle muslimer jo allerede. En del vil uden tvivl forsøge, når de får chancen," skriver han på sms ifølge B.T.

Ifølge sms-beskeden er det lederen af Hizbollah-bevægelsen, der vil betale dusøren, men det mener Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, ikke.

Han vurderer nærmere, at det hører til "spøg og skæmt".

"Det er en cowboyretorik, der bruges, så jeg tror mere det hører til afdelingen for spøg og skæmt," siger han. 

Ifølge den tidligere PET-chef, kan sådanne numre medføre en alvorlig straf - faktisk hele 12 år i fængsel for medvirken til frihedsberøvelse. 

PET har dog bekræftet over for TV 2, at der i øjeblikket florerer sms'er, der opfordrer de unge muslimer til at tage skræmmende midler i brug til at begå hævnaktioner mod dem, som står bag koranafbrændingerne.

Terrortruslen mod Danmark fastholdes på niveau fire ud af fem, som bedre kaldes "alvorlig".

Anbefalet til dig