Støjen fra luftrummet over byen, har især været fremtrædende i aften- og nattetimerne, hvor mange ikke kunne undgå den.
Tirsdag bekræftiger Østjyllands Politi, at de i løbet af de seneste dage har haft støtte fra luften, som en del af den skærpede indsats mod de bilbrande, der den seneste tid har fundet sted i Aarhus-området. Det er endnu ikke lykkedes politiet at komme til bunds i sagen om de mange biler, der er gået op i røg. Brandene har særligt koncentreret sig om byens vestlige del.
Politiet vil tirsdag ikke afvise, at der også i den kommende tid vil blive anvendt fly som et led i indsatsen, og Østjyllands Politi beklager den gene dette muligvis kan medføre for byens borgere.