Onsdag efterlyser lokalpolitiet i Slagelse to mænd, der mandag aften krænkede en 15-årig pige, som stod og ventede på bussen. Det fortæller SN.dk, der har talt med den lokale politikommisær.
Ifølge politikommisæren så foregik hændelse mandag aften, hvor pigen - omkring klokken 21.05 - stod ved et busstoppested, der ligger nær Dagli'Brugsen i Vemmelev. Pigen ventede på sin mor, da to for hende ukendte mænd nærmede sig. De to mænd greb fat i hende, imens de befølte hende uden på tøjet.
"Hold kæft"
Imens de to mænd befølte den 15-årige, fik hun at vide, at hun skulle holde sin kæft. De blev med at rage hende på intime steder, indtil de hørte stemmer. Det fik overgrebet til at stoppe og de to mænd tog flugten. Ifølge den 15-årige, så forsvandt de om bag Dagli'Brugsen.
Nu efterlyser lokalpolitiet de to mænd, der stod bag overgrebet. I den anledning har politiet offentliggjort et signalement samt en opfordring til alle, der kender noget til hændelsen, om straks at tage kontakt til politiet.
De to mænd beskrives som:
A:
- Mand
- 25-30 år
- 180-185 centimeter høj
- Almindelig af bygning
- Brun i huden med et mellemøstligt udseende.
- Taler dansk med accent.
- Tæt kort mørkt skæg.
- Iført blå hættetrøje, tætsiddende jeans og hvide sko.
B
- Mand
- 25-30 år
- 185-190 centimeter høj
- Almindelig af bygning.
- Brun i huden med et mellemøstligt udseende.
- Taler dansk med accent. Stor næse.
- Iført hvid hættetrøje, løse blå jeans og blå løbesko.
Genkender du beskrivelsen af en de to mænd? Så tag straks kontakt til politiet. Betjentene sidder klar på telefon 114.