Kalder betjente for "bøsserøve": Det fortryder han øjeblikkeligt

28/07/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Kim Matthai Leland
En patrulje gjorde mandag en - i forvejen ophidset - mand endnu mere vred.

Mest læste i dag

En 35-årig både råbte og truede en patrulje fra politiet, der blev tilkaldt, da han generede andre borgere nær Nymarksskolen i Slagelse. Synet af betjentene gjorde øjensynligt kun manden mere vred, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten. 

Klokken var 16.18 mandag eftermiddag, da politiet fik en anmeldelse om, at en mand, havde råbt op og optrådt aggressivt over for andre forbipasserende ved Nymarksskolen på Østre Alle i Slagelse. Politiet fandt hurtigt frem til den pågældende på stedet – det var en 35-årig mand fra byen, der var fuld – og ophidset.

"Bøsserøve"

Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og flere gange kaldte han de fremmødte betjente for bøsserøve og mere i den dur. Han truede også den ene af betjentene med øretæver, og for at få ro på stedet blev den 35-årige anholdt klokken 16.35.

Han blev også sigtet for fornærmelig tiltale og for trusler mod politiet. Den 35-årige blev taget med til politistationen i Næstved, og da han ikke kunne tage vare på sig selv, blev han i detentionen indtil klokken 4.53, hvor han blev løsladt igen.

 

Anbefalet til dig