Alberte Clausen
Mareridtet for familien var langt fra slut.
Tårerne var knap tørret, og kroppen knap sunket til ro, før chokket kom snigende på ny.
For selv efter datterens dramatiske redning fra 27 timers fangenskab, begyndte en ny form for rædsel at udspille sig i hjemmet i Kirkerup.
Sådan skriver B.T.
I bogen ‘27 timer – pigen der overlevede’, skrevet af Christina Ehrenskjöld, åbner familien op om tiden efter bortførelsen – en periode, der langt fra blev fredelig.
Tværtimod udviklede den sig til et psykisk mareridt med trusler, frygt og paranoia som følgesvende.
Det ene opkald efter det andet
En aften, mens forældrene Pernille og Allan sad og læste de mange hjertevarme beskeder fra danskere, der havde fulgt sagen tæt, ringede telefonen.
Nummeret var skjult.
Det, der burde have været et øjeblik fyldt med taknemmelighed og lindring, blev brat forvandlet til noget helt andet.
“Nyder du rampelyset, din snotluder?” lød stemmen i røret, før opkaldet blev afsluttet med et klik.
Pernille sad stivnet med mobilen i hånden. Det stoppede ikke dér.
En time og 46 minutter senere kom endnu et opkald – denne gang med uhyggelig tavshed.
Og da stilheden var ved at lægge sig for natten, kom fire opkald i streg klokken 2.43. Allan tog telefonen, men der var kun stilhed i røret.
Ny frygt flyttede ind
Familien kontaktede politiet, og som sikkerhedsforanstaltning blev Pernille udstyret med en overfaldsalarm.
Børnene måtte ikke længere bevæge sig frit, og hele huset blev indhyllet i en stemning af usikkerhed og konstant beredskab.
Midt i det hele kom datterens rasende udbrud, der står skarpt gengivet i bogen:
“Jeg er kraftedeme træt af, at den idiot har sat mig i fængsel. Det pis gider jeg ikke!”
Bogen, der udkom den 3. september, indeholder en lang række nye detaljer fra sagen, der satte hele Danmark i chok.
Den tegner ikke kun et billede af selve kidnapningen, men også af det efterspil, som kun de færreste kendte til.
