Knivstikkeri på åben gade: 22-årig stukket ned

112
Politiet ved knivstikkeriet i Ballerup. Foto: Presse-foto.dk
Mandag eftermiddag blev en 22-årig mand stukket ned, allerede mandag aften dukkede endnu en mand op på sygehuset med et knivstik. Politiet mener at de to episoder muligvis kan kædes sammen.

Lige nu læser andre også

Det var klokken 13.53 mandag eftermiddag, at den anmeldelsen om det første knivstikkeri indløb hos politiet. De fik besked om at en ung mand var blevet stukket ned i Industriparken i Ballerup, det skriver TV2. 

Den unge mand var blevet ramt af to knivstik på kroppen og var blevet kørt til Rigshospitalet. 

“Han er blevet ramt af to knivstik på kroppen og er kørt til Rigshospitalet, det sidste vi har hørt er at han er uden for livsfare, fortalte politiets vagtchef Torben Wittendorff til TV2.

Københavns Vestegns Politi var stadig i færd med at efterforske eftermiddagens knivstikkeri, da der mandag aften indgik endnu en anmeldelse. Den indgik klokken 20.44, da to mænd var dukket op på Herlev Sygehus. 

En mand var sammen med sin kammerat var dukket op på sygehuset med et sår i ballen. Han ville ikke fortælle sygehusets personale hvad der var sket, men de kunne se at der var tale om et knivstik. 

“Han vil ikke rigtig sige noget, men personalet kan se at der er tale om et knivstik, og så dukker vi op, fortæller Torben Wittendorff til TV2 mandag aften.

Manden var tilsyneladende heller ikke interesseret i at tale med politiet da de dukkede op.

“Han er ikke særlig meddelsom, men vi sammenkæder aftenens knivstikkeri med det, der skete i Ballerup tidligere på dagen,” fortæller vagtchefen.

 

Foto: Presse-foto.dk

 

Foto: Presse-foto.dk

 

Foto: Presse-foto.dk

 

Anbefalet til dig