Køkkenkniv i ballen sender ekskæreste på sygehuset

16/06/2021

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Shutterstock
To voldelige hændelser fandt i går sted i Nakskov

Mest læste i dag

To kvinder kom tirsdag op og skændes i Nakskov. Det førte til, at den ene af kvinder smadrede den andes bilrude med et bat. 

"En 34-årig kvinde fra Nakskov blev tirsdag sigtet for hærværk. Det skete, efter at hun omkring klokken 11.40 havde slået på en anden kvindes bil og smadret en siderude i bilen med et baseballbat," skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Politiet understreger videre i døgnrapporten, at der kun skete materiel skade. 

"De to kvinder var kort forinden raget uklar på Hoskiersvej, og det mundede ud i noget mundhuggeri. Den anden kvinde, der er 32 og fra Nakskov, kom ikke noget til."

Et andet sted i Nakskov skete der dog mere end materiel skade. Her resulterede et skænderi i, at en 50 årig mand måtte på skadestuen med et stiksår i sin ene balle. 

Kaster knive efter ekskæresten

Sydsjælland og Lolland-Falsters fortæller i samme døgnrapport, at der også opstod ballade et andet sted i Nakskov. Her endte en 52-årig kvinde med at blive sigtet for vold, mens hendes 50-årige ekskæreste endte på skadestuen med et stiksår i den ene balle. 

"En snak mellem et par ekskærester om et bilsalg endte tirsdag aften med, at den ene – en 52-årig kvinde – blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold," fortæller politiet - og fortsætter: 

"Det skete i et hus i Nakskov, hvor bilsnakken blev til en ophedet diskussion, og kvinden hentede nogle knive fra køkkenet som hun kastede efter den anden part – en 50-årig mand."

Manden blev ramt i den ene balle af en stor kokkekniv, så han fik et stiksår og blev kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing. Den anholdte kvinde blev afhørt på politistationen i Nakskov, inden hun blev løsladt igen klokken 22.56, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

 

Anbefalet til dig