Kontrollør tilbageholder ildspåsætter: Så starter problemerne for alvor

18/12/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Shutterstock
En ildspåsætter havde mere på samvittigheden.

Mest læste i dag

En efterlyst mand, der blev pågrebet i et tog torsdag i denne uge, viste sig at have mere på samvittigheden, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi, der måtte rykke ud til Jernbanevej i Ringsted, efter togets personale havde tilbageholdt den efterlyste.

Sidst på formiddagen fik politiet via alarmcentralen en melding om, at DSB-personale tilbageholdt en mand, som var efterlyst af politiet og mistænkt for at have påsat brande i tog.

Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en 25-årig mand fra Nordfalster. Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at hanblev anholdt, fordi han var efterlyst af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi som mistænkt i sager om brandstiftelse i tog.

Det viste sig dog, at han havde mere på samvittigheden. 

Finder flere hundrede

Ved visitationen af den anholdte fandt politiet ham i besiddelse af 319 færdigrullede joints, som han fik beslaglagt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Endvidere var den 25-årige i besiddelse af en bilnøgle, som passede til en bil, som politiet fandt henstillet på Søndre Parkvej, Ringsted. Bilen var dog påsat en nummerplade, som var meldt stjålet fra Maribo tidligere i december måned.

Selve køretøjet var således ikke indregistreret og kunne derfor ikke lovligt bruges på offentlig vej. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev underrettet om anholdelse og fik overdraget den 25-årige til videre foranstaltning i anledning af mistanken mod ham i sagerne om brandstiftelser i togene, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. 

 

Anbefalet til dig