Kvinde kørt ned efter skænderi om parkeringsplads

26/10/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Rigspolitiet
Søndag kørte en mandlig bilist ind i en kvinde, da de kom op og skændes på en parkeringsplads.

Mest læste i dag

Søndag startede dramatisk i Kgs. Lyngby. Her kørte en mand ind i kvinde, som stod og ventede på sin kæreste. Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten mandag. Her fortæller politiet også, at manden fortsat er på fri fod, selvom politiet har en stærk formodning om, hvem han er. 

Det hele startede først på søndagen. 

Her påkørte en mandlig bilist søndag formiddag klokken 10.45 en 33-årig kvinde, der stammer fra Brønshøj. Episoden skete på Svenskevej ved Hjortekærporten, hvor kvinden stod og ventede på sin kæreste. Den mandlige bilist havde dog netop udset sig den parkeringsbås, og han havde ikke tænkt sig at lade den gå sin næste forbi, fortæller Nordsjællands Politi. 

Kører ind i hende

Politiet fortæller videre, at kvinden stod og ventede på sin kæreste i en bås. Formentligt fordi hun "holdte" den, så hendes kæreste kunne parkere i båsen.

Det blev den mandlige bilist, ifølge kvindens forklaring, så sur over, at han kørte ind i hende og bagefter kørte væk fra stedet.

Kvinden blev ramt på det ene ben, men kom ikke alvorligt til skade ved hændelsen. Det er endnu ikke lykkedes Nordsjællands Politi, at få fat i manden, men politieti oplyser, at de er i besiddelse af registreringsnummeret på den bil, som manden kørte i.

 

Anbefalet til dig