Kvinde vanrøgter hunde, katte og kaniner: Hvalpe spærret inde i mørk trækasse

10/01/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Modelfoto. De seks hundehvalpe blev holdt indespærret i en kasse lavet af gamle pallerammer. Foto: Shutterstock
Det koster en 50-årig kvinde 25.000 kroner, at hun vanrøgtede sine hunde, katte og kaniner.

Mest læste i dag

Torsdag var en hård dag i Retten i Odense for dyrevenner. Her stod en 50-årige kvinde fra den vestlige del af Fyn nemlig anklaget i en stor sag om vanrøgt af kæledyr. Kvinden arbejdede om natten, og når hun tog af sted på job, så lukkede hun seks af sine hundehvalpe inde i en mørk trækasse uden mad og vand.

Kassen var mindre end én kvadratmeter i størrelse. Kassen var dækket med et låg, som blev holdt nede af to stole. Det kunne Fyns Politi konstatere, da de sammen med to embedslæger fik adgang til huset. Hidtil var det ikke lykkedes Dyrernes Beskyttelse at komme ind, derfor tog organisationen kontakt til den lokale politikreds. 

Det fortæller TV2 Fyn

Kvinden forklarede i retten, at hun holdt hundene - der kun var fem måneder gamle - indespærret i kassen, da hun mente, at hundehvalpene ellers ville rasere hends sofaer. Udover de seks hundehvalpe i den mørke kasse fandt politiet også en hund i en transportkasse. Denne havde heller ikke adgang til hverken mad eller vand. 

Specialanklager Klaus Holten Kristensen fra Fyns Politi fortæller til TV2 Fyn, at hundene tilsammen drak 7,5 liter vand, da politiet fik dem befriet. 

Loppebefængte katte og kaniner i kælderen

Udover de vanrøgtede hunde havde kvinden også både kaniner og katte. To kaniner blev holdt fanget i husets kælder, hvor de hverken havde adgang til mad, vand eller hø, som er essentielt, hvis kaniner skal holde sig sunde og raske. Derudover fandt betjnente også 21 katte, der både var magre og befængt med lopper. 

Vanrøgten af de mange dyr blev af retten taskeret til en bødestraf på 25.000 til kvinden, der ikke tidligere er straffet. Sidenhen er alle dyrerne - med kvindens accept - blevet overdraget til dyreværnet. 

Anbefalet til dig