Landmand fængsles efter mishandling af ko

22/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Shutterstock
En landmands behandling af sin ko koster nu en tur bag tremmer, oplyser politiet.

Mest læste i dag

Tirsdag fortæller anklagemyndigheden fra Sydjyllands Politi på Twitter, at der er blevet afsagt dom i sag, hvor en lokal landmand stod anklaget for dyremishandling. Landmanden er blevet kendt skyldig. Det betyder, at han nok skal i fængsel, hvis han ikke anker dommen. Samtidig mister landmanden retten til at holde dyr produktionsdyr i flere år. 

"Landmand fra Tønder dømt for mishandling af en ko, som døde som følge af sygelig afmagring," fortæller Sydjyllands Politi på Twitter, inden tweetet fortsætter: "Han (landmanden, red.) burde for længst have en tilkaldt dyrlæge til at behandle eller aflive den."

Ser en stigning

Det seneste år har Dyrenes Beskyttelse set en stigning i antallet af dyreværnssager. Det er sager, hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød, og det formodes, at der er tale om en overtrædelse af dyreværnsloven. Det kan for eksempel være en sag om mishandling eller vanrøgt af egne eller andres dyr. Flere er blevet opmærksomme på dyr i nød og melder det til Dyrenes Vagtcentral 1812, viser foreningens tal. 

Siden organisationen stiftede en vagtcentral, der skulle tage sig af opkald om dyr, i 2011, er antallet af henvendelser bare steget. 

”Danskerne har taget godt imod vagtcentralen 1812, og det glæder mig, for det viser, at folk generelt går rigtigt meget op i dyrs ve og vel, og så giver det os i Dyrenes Beskyttelse en mulighed for at yde rettidig hjælp til dyr,” sagde dyreværnschefen i Dyrenes Beskyttelse i 2018. 

I det aktuelle tilfælde skal landmanden ind og ruske tremmer, hvis strafudmålingen ikke ankes. Retten fandt nemlig, at loven var overtrådt i en sådan grad, at landmanden skal 50 dage i fængsel. Samtidig frakendes han retten til at holde produktionsdyr i de kommende tre år, oplyser anklagemyndigheden fra Sydjyllands Politi på Twitter. 

 

 

Anbefalet til dig