Nyheder24.dk
Forside 112 Lig fundet ved fodboldbaner: Politiet massivt til stede

Lig fundet ved fodboldbaner: Politiet massivt til stede

Politi
Presse-fotos.dk

Området blev hurtigt spærret af, efter politiet gjorde et uhyggeligt fund.

Lige nu læser andre

Et større område ved nogle fodboldbaner i Vodskov nord for Aalborg blev tirsdag eftermiddag afspærret, efter politiet gjorde et makabert fund.

Et lig blev opdaget i et læbælte tæt på banerne, og Nordjyllands Politi iværksatte straks en omfattende indsats.

Tidligt på dagen lød meldingen blot, at der var tale om et “mistænkeligt forhold”.

Den formulering dækker i praksis over, at politiet går i gang med at efterforske sagen, som var der tale om en mulig forbrydelse.

Liget har ligget der længe

Først senere på dagen blev det bekræftet, at der faktisk var fundet et dødt menneske. Klokken 17.30 skrev Nordjyllands Politi på det sociale medie X:

Læs også

“Vi er stadig tilstede ved Tusborgvej i Vodskov grundet et mistænkeligt forhold, idet vi har fundet et lig i læbæltet ved fodboldbanerne. Liget har ligget på stedet i længere tid. Der vil pågå undersøgelser det meste af aftenen.”

Af hensyn til efterforskningen blev området spærret af i flere timer, og betjente arbejdede på stedet frem til ud på aftenen.

Det oplyser Presse-fotos.dk.

Ingen oplysninger om afdøde

Politiet har endnu ikke ønsket at udtale sig om den afdødes identitet, køn eller alder.

Det er heller ikke oplyst, om der er mistanke om en forbrydelse, men betegnelsen “mistænkeligt forhold” betyder, at man gennemfører samme grundige efterforskningsskridt som ved eksempelvis drab.

Læs også

Det sker for at sikre tekniske spor og afhøringer, inden mulige beviser går tabt.

Selvom ikke alle fund af døde personer ender med at være kriminelle sager, bliver denne type fund behandlet med stor alvor fra starten.

Afspærring er nu ophævet

Senere tirsdag aften kunne politiet melde, at de tekniske undersøgelser på stedet var afsluttet, og afspærringen ved Tusborgvej ophævet.

Efterforskningen fortsætter dog bag kulisserne, og indtil videre er der ikke offentliggjort flere detaljer i sagen.

Ads by MGDK