LIGE NU: Efterlyst kvinde fundet dræbt

112
Foto: Shutterstock
Politiet meddeler nu, at den efterlyste kvinde er blevet fundet dræbt.

Lige nu læser andre også

Tirsdag blev en 43-årig kvinde fra Malling efterlyst - og det er denne kvinde som nu er blevet fundet dræbt. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Det var kvindens 51-årige tidligere samlever der efterlyste kvinden tirsdag morgen og samme mand blev allerede anholdt tirsdag morgen kl. 09.51, da politiet fandt flere omstændigheder mistænkelige. 


”Det var den 51-årige mand, der tirsdag morgen kontaktede politiet og meldte sin tidligere samlever savnet. Der var nogle omstændigheder omkring den anmeldelse, der gjorde, at vi på et meget tidligt tidspunkt anholdt manden, der nu er sigtet for at manddrab”, siger Politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Nu meddeler Østjyllands Politi at kvinden er fundet.

Fundet parteret

"På kvindens bopæl har vi fundet flere ligdele, der var forsøgt skjult både inde og ude. Ligdelene bliver i dag (onsdag, red.) sendt til retsmedicinsk undersøgelse for endeligt at få bekræftet, at der er tale om den 43-årige kvinde, hvilket vi, på baggrund af vores efterforskning, mener, at der er stor sandsynlighed for, at det er," meddeler Michael Kjeldgaard.

I dag vil kvindens tidligere samlever blive fremstillet i grundlovsforhør kl. 09.30 ved Retten i Aarhus.

Eftersøgningen af kvinden blev sat i gang tirsdag morgen, hvor politiet har søgt efter hende flere steder. I løbet af aftenen og natten til onsdag blev fokus rettet mod kvindens bopæl i Veilgårdsparken i Malling, da flere spor pegede på, at det var der kvinden skulle findes - og det viste sig at være ganske rigtigt. Det var nemlig her, at politiet efterfølgende fandt ligdele.

Der vil i onsdagens grundlovsforhør blive andmodet om lukkede døre og Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt. 

Kvindens pårørende er underrettet. 

Onsdag morgen arbejder politi og beredskabsstyrelse fortsat på kvindens bopæl.

 

Anbefalet til dig