LIGE NU: Luk vinduer og døre

16/08/2021

Sarah Steenfeldt

112
Dette billede er ikke fra stedet, men et genre foto. Foto: Shutterstock
Borgere i nærheden bedes lukke døre og vinduer.

Mest læste i dag

Politi og brandvæsen måtte mandag sidst på eftermiddag rykke ud til en brand i Rø.

Ameldensen om branden indløb klokken 16.52 - det oplyser vagtchef ved Bornholms Politi Mikkel Brochorst til B.T. 

Mere præcist er brandvæsen og politi rykket ud til en brand på Klemenskervej, hvor branden er så kraftig, at beboere i både Rø og  Gudhjem opfordres til at lukke døre og vinduer. 

"Vi har brandvæsen og politipatrulje ude på stedet. Meldingen derfra er, at der er sket en overtænding på et halmloft. Det er en længe ud af flere, der er i brand," lyder det fra vagtchefen, der også tilføjer, at der er meget kraftig røgudvikling.

Bornholms Politi advarer også på Twitter:

Vagtchefen kan oplyse, at der dog ikke er hverken mennesker eller dyr, der er i fare i forbindelse med røgen. 

Lige nu er arbejdet med at slukke branden i fuld gang. 

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvad der har forårsaget branden. 

 

 

Anbefalet til dig