En 30-årig mor til to er fredag blevet dømt til to år i fængsel.
Dommen blev afsagt i Københavns Byret, som mener, at kvinden opfodrede til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Det skete i forbindelse med en demonstration, der blev afholdt i København 9. januar.
Demonstranterne protesterede mod coronarestriktionerne, men i løbet af aftenen røg demonstranterne i klammerier med politiet. Kvinden bragte sig selv i politiets søgelys, da hun fra talerstolen opfordrede de andre fremmødte til, at: “smadre byen på en ikke-voldelig måde”
Kvinden har hele vejen igennem nægtet sig skyldig.
Straffen skærpes
Straffen blev flerårig, da anklageren mente, at den 30-åriges handlinger havde "baggrund i eller sammenhæng med Covid 19-epidemien i Danmark"
Det betyder - på grund af en ny del i Straffeloven - at straffen kan forhøjes til det dobbelte, derfor er kvinden nu blevet dømt til to år i fængsel i byretten. Hvorvidt hun anker, vides endnu ikke.
Kvinden, der er mor til to mindre børn, fortæller gennem sin advokat, at de indtil videre udbeder sig betænkningstid i forhold til, om hun ønsker at anke dommen fra Københavns Byret.
Retten har desuden valgt at imødekommen anklageren, der mener at kvinden fortsat skal være varetægtsfængslet.