Ligger i sin seng: Får et chok, da han kigger på telefonen

28/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Kim Matthai Leland
Midt om natten lød der pludseligt en lyd fra mobiltelefonen.

Mest læste i dag

En beboer i Tranbjerg vågnede natten til torsdag omkring kl. 1.00 ved en alarm på sin mobiltelefon. Det fortæller Østjyllands Politi torsdag.

Telefonen meddelte, at nogen var gået forbi overvågningskameraet uden for huset. På overvågningen kunne beboeren se en mørkklædt mand liste rundt på gårdspladsen, mens han lyste på bilerne, der holdt på stedet. 

Da den mørkklædte mand også tog i dørhåndtaget til huset, ringede beboeren til politiet, som han havde i røret, indtil en patrulje kom frem. 

Betjentene, der ankom, nåede at se lyset fra en lommelygte i noget buskads tæt på huset, inden de parkerede bilen. Da de lyste med en projektør på politibilen mod buskene, løb den mørkklædte mand derfra hen over marken. 

Han nåede lige til udkanten af en skov, da han blev indhentet af en betjent og lagt i håndjern. 

Den anholdte viste sig at være en 45-årig mand – han blev sigtet for forsøg på indbrud. Da han i forvejen var eftersøgt i forbindelse med, at han skulle afsone en dom for bl.a. indbrud, blev han kørt direkte til fængslet efter afhøringen, oplyser Østjyllands Politi. 

Viftede rundt med "pistol"

En bekymret borger ringede onsdag kl. 10.23 til politiet, da hun så en mand stå og vifte med en revolver ud for nogle boliger på Herambsgade i Aarhus N. Manden stod sammen med to andre, og han pegede rundt med revolveren ude på åben gade, fortæller Østjyllands Politi. 

Politiet rykkede straks ud, og da nogle vidner kunne fortælle, at manden var gået ned i et kælderrum i nærheden, trængte betjentene ind og anholdt en 45-årig mand, som befandt sig derinde. 

Det viste sig, at det i virkeligheden var en lighter, som den 45-årige havde viftet med, men at den var udformet fuldstændigt som en revolver. Han havde været ude at gå med to venner og havde tilsyneladende ikke tænkt over konsekvenserne ved at lege på den måde med lighteren. 

Den 45-årige blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden ved at pege rundt med en pistollignende genstand i det offentlige rum. 

 

 

 

Anbefalet til dig