Den 3. marts 2006 blev hele Danmark rystet, da 18-årige Cecilie Næblerød blev dræbt af sin ekskæreste til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium i Aalborg. Cilles mor, Lisa Næblerød, sætter i en ny podcast-serie fokus på det knusende tab, og oplevelsen af omgivelsernes berøringsangst med sorgen.
Der kom 800 mennesker til bisættelsen af Cecilie Næblerød i Budolfi kirke den 10. marts 2006. Taget på banken over for kirken var belejret af fotografer og journalister, husker Lisa Næblerød – alles øjne hvilede på Aalborg. En uge tidligere var Cille på brutal vis blevet dræbt af sin ekskæreste, David, til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium, hvor 200 feststemte unge deltog
Dagen som Lisa aldrig glemmer
I den nye podcast-serie "Cilles sidste dag", der har premieren den 12. oktober, er det Lisa Næblerød, der tager os med tilbage til den sidste dag i datterens liv. Timer, som Lisa husker ned til den mindste detalje. Dagen rummede et hav af kærlige og lyse stunder mellem mor og datter, men den endte i det mørkeste mørke for Lisa, der samme aften stod bøjet over sin døde datter på skadestuen i Aalborg.
Det fortæller Aalborg Stift, der står bag podcasten.
Lisa Næblerød har med podcast-serien et klart budskab: Vi skal tale mere sammen om sorg og tab.
"Jeg spejler enhver forælders værste mareridt, nemlig, at man kan miste sit barn. Derfor bliver jeg på en måde farlig at kigge i øjnene. Det kan jeg udmærket godt forstå, men jeg ønsker mig, at vi kan begynde at tale om den berøringsangst," siger Lisa og fortsætter:
"For der er ikke noget, der kan gøre mig mere ked af det, end når folk undviger mig"
Lisa har for eksempel oplevet, hvordan nogle forlader køen i supermarkedet, når de får øje på hende. Andre har med akavet blik sagt, mens Lisa var til stede, at Lisa har to børn, selvom de udmærket godt vidste, at Lisa har tre – det ene lever bare ikke mere
Læs også
Man kan godt have en relation til en afdød
Ole Raakjær, der gennem mere end 20 år har arbejdet med sorg, mener, at mennesker, der har mistet, resten af livet har brug for huskehjælp fra deres omgivelser. For sorgen er ikke en tunnel med lys for enden, hævder han. Den er snarere et landskab, som man skal lære at leve i, og med. Behovet for at holde liv i relationen til den, man har mistet, forsvinder altså ikke med tiden. Det afspejler Lisa Næblerøds historie også.
For på trods af omgivelsernes berøringsangst, har det for Lisa været livsnødvendigt at være åben omkring sin sorg. Hun deler minderne – og tankerne om den gave, som hun fik, nemlig Cille, men som blev taget fra hende igen den 3. marts 2006.
For eksempel skriver hun jævnligt opslag om Cille på sociale medier, ligesom hun også tager ud og holder foredrag, og nu har bedrevet en podcast-serie med Folkekirken (Aalborg Stift) som afsender.
"Jeg kan vågne en morgen og mærke et kæmpe savn til hende, uden at jeg kan sætte en finger på hvorfor, for det tænkte jeg måske ikke på dagen forinden. Når man har været så tæt forbundet til et menneske... - det har man ikke lyst til at give slip på," siger Lisa og fortsætter:
"Ligesom jeg udtrykker glæden over mine to andre børn, så udtrykker jeg savnet til Cille"
