Lokomotivfører opdager pludseligt 81-årig med rollator på skinnerne

112
Foto: Shutterstock
Lokomotivføreren måtte pludseligt handle lynhurtigt

Lige nu læser andre også

Et tog måtte torsdag foretage en katastrofeopbremsning ved Helsinge. Det fortæller Nordsjællands Politi i døgnrapporten fredag.

"Ved en jernbaneoverskæring ved Nygade måtte et tog, som kort forinden var kørt fra Helsinge Station i retning mod Vejby, klokken 14.40 benytte faresignal og foretage katastrofeopbremsning," skriver politiet - og fortsætter: "Da en 81-årig mand fra Helsinge befandt sig med sin rollator på skinnerne."

Først lød det, at den ældre mand var blevet påkørt af toget.

"De første meldinger lød på, at manden skulle være blevet hevet ind under toget, men det viste sig, at toget nåede at standse, inden manden blev påkørt," forsikrer Nordsjællands Politi. 

"En rollator, som manden benyttede, blev dog muligvis ramt. Der skete således ikke umiddelbart nogen personskade, men en ambulance kørte alligevel den 81-årige mand til tjek på hospitalet."

Det præcise hændelsesforløb er tidspunktet for døgnrapportens udgivelse endnu ikke endeligt fastslået, og dette skal nu undersøges nærmere, understreger politiet. 

Skarpsindig borger griber ind

Nordsjællands Politi fortæller desuden, at en årvågen borger natten til fredag tog en tyv på fersk gerning. Hændelsen fandt sted i Skodsborg. 

"En årvågen borger tog klokken 00.44 natten til fredag en tyv på fersk gerning. Tyven, en 17-årig lokal ung mand, var i færd med at gennemrode en bil, der holdt på Højagervej," skriver Nordsjællands Politi, inden de fortsætter: 

"Det opdagede borgeren og pågreb den unge mand, hvorefter politiet blev tilkaldt. En patrulje kom til stedet, hvor den unge mand blev sigtet for forsøg på tyveri fra personbil og blev taget med til afhøring på politigården."

 

Anbefalet til dig