55-årig blev dræbt af fældet træ: Nu har dommer løsladt alle seks sigtede

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 55-årig mand mistede livet i en ulykke sent tirsdag aften. Der har desuden været et andet lignende tilfælde, hvor ingen kom til skade

Lige nu læser andre også

Der er ifølge en dommer ved Retten i Næstved ikke begrundet mistanke om, at de seks unge mænd, der er sigtet for ved fælningen af et træ at have dræbt en 55-årig efterskolelærer, er skyldige i drab.

Derfor er alle seks personer, der er i alderen 19 til 21, som indledningsvist blev sigtet for drab i sagen om det fældede træ ved Sorø, blevet løsladt.

Retten har nemlig ikke fundet begrundet mistanke for drab, skriver SE og HØR.

De stod alle sigtet for drab i forbindelse med dødsulykken på Parnasvej hvor et fældet træ landede oven på en personbil natten til onsdag - og en 55-årig bilist afgik ved døden.

De seks unge mænd var dog sigtet for to forskellige forbrydelser:

Forhold 1: 12. marts i år på Slagstrupvej i Slagelse er de sigtet for i grov kådhed efter straffelovens §252 at have forvoldt nærliggende fare for liv og førlighed for andre ved at fælde et stort træ, der væltede ned over kørebanen. 

Forhold 2: 13. marts omkring 00.15 på Parnasvej i Sorø er de sigtet for drab ved at have fældet et stort træ, så det væltede ud på kørebanen og landede på afdødes bil.

Men efter et seks timer langt grundlovsforhør har dommeren ved Retten i Næstved dog besluttet at lade de unge mænd gå.

Fem af de sigtede har givet udførlige forklaringer i retten, og der foreligger også en forklaring fra den sjette sigtede. 

Det er derfor, at dommeren ikke mener, der er nogen påvirkningsrisiko ift. at løslade mændene. 

Ifølge TV 2 finder dommeren dog også, at der er begrundet mistanke om, at de har gjort sig skyldige i uagtsomt manddrab, ligesom retten også slår fast, at der kan være tale om, at man ved grov kådhed eller uagtsomhed kan have forvoldt fare for nogens liv eller førlighed.

Anbefalet til dig