Mand fængslet i uhyggelig sag: Mishandlede 17-årig pige i seks dage

27/07/2021

Nicolai Busekist

112
Foto: Shutterstock
En ung mand er blevet fængslet i den uhyggelige sag, hvor han er sigtet for grov vold

Mest læste i dag

Tirsdag har en dommer i Retten i Aalborg varetægtsfængslet en 20-årig mand i fire uger. Han er blevet sigtet for grov vold mod sin ekskæreste, fortæller anklager Eva Madsen til Lokalavisen.

Den unge mand er blevet sigtet for at udsat sin 17-årige ekskæreste for flere forskellige former for grov vold. Mishandlingen af pigen stod på i en periode fra seks dage. 

Ifølge Lokalavisen skulle mishandlingen have fundet sted i mandens bolig i Hou, som er en mindre by, der ligger nær Hals øst for Aalborg. 

I Retten i Aalborg blev det af anklagemyndigheden forklaret, at den 20-årige mand fra 15. juli til 21. juli ved flere lejligheder slog pigen med knyttet næve. Derudover er han også tiltalt for både at have brændt hende med en cigaret samt at have sparket og bidt hende flere steder på kroppen. 

Han er også tiltalt for at have taget kvælertag på hende med begge hænder. På et tidspunkt skulle han også have hevet i hendes hår, så hendes hoved blev skubbet ind i et skab, hvorefter hun blev trukket i sit hår fra et værelse og ud til husets entré. 

I entréen skulle han have væltet hende ned på gulvet, bidt hende i halsen og armen samt slået hende med knyttede hænder i maven. I Retten i Aalborg blev det fortalt, at det hele skulle været sket, mens den 17-årige pige lå på gulvet. 

Ved tirsdagens grundlovsforhør har den 20-årige mand nægtet sig skyldig i alle anklagerne mod ham. Han har dog ikke ønsket at udtale sig yderligere i retten.

Ifølge Ritzau er det ikke første gang, at den 20-årige mand er i retten med en voldstiltale. De skriver nemlig, at han tidligere er dømt for vold, men det var ikke mod ekskæresten. 

Anbefalet til dig