Mand iført joggingbukser og Dannebrogsflag truer betjente på livet

112
En 46-årig mand slog på alt, hvad han kom i nærheden af. Foto: Shutterstock
En 46-årig mand lod onsdag vreden få frit løb.

Lige nu læser andre også

Onsdag, lidt efter klokken 21, sendte Østjyllands Politi en patrulje til Østergade i Hammel.

Det var ikke første besøg denne onsdag. Patruljen havde allerede tidligere på aftenen været forbi efter anmeldelser om en mand, der havde smadret en rude og løb rundt og slog på alt, hvad han kom forbi.

Manden havde i første omgang forladt stedet, men var nu tilbage. Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Truede betjente på livet

Da patruljen vendte tilbage til stedet. kunne de på afstand høre høj musik og utydelige, aggressive råb.

Betjentene fandt en 46-årig mand iført joggingbukser og et stort Dannebrogsflag over skuldrene. Den 46-årige blev opfarende og truende ved synet af politiet. Han råbte ukvemsord efter betjentene og blev i første omgang anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det gjorde kun den 46-årige endnu mere aggressiv, og han truede patruljen på livet og kaldte betjenten for flere ukvemsord. Den 46-årige blev derfor desuden sigtet for trusler og fornærmelser mod politifolk.

Anbefalet til dig