Mand onanerer foran kvindes havedør: Dagen efter gør han det igen

112
Kvinden er blevet blufærdighedskrænket to dage i træk. Foto: Shutterstock
To dage i træk blev en kvinde krænket af samme mand.

Lige nu læser andre også

En 46-årig kvinde fra Grimsager ved Lejre er to dage i træk blevet blufærdighedskrænket. 

Ikke nok med at kvinde har fået overskredet sine grænser to dage i træk, så er det den samme mand, der blotter sig for hende. 

Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten, hvor de - to dage i træk - har udsendt et signalement af blotteren, der overtrådte kvindens grænser. 

Klokken 20.02 tirsdag anmeldte en 46-årig kvinde, at hun nu igen var blevet blufærdighedskrænket. Hun havde nemlig kort forinden været udsat for at samme mand som dagen forinden havde blottet sig for hende foran hendes hjem. En patrulje blev sendt til stedet, men fandt ikke frem til manden. Den 46-årige kvinde blev afhørt til sagen.

Manden beskrives som:

A:

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • 53-56 år
  • 180-185 cm
  • Kropsbygning: Almindelig 
  • Hudfarve: Hvid 
  • Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort 
  • Iført: mørkt tøj, arbejdsbukser m. store lommer.

Omkring klokken 22.22 anmeldte den 46-årige kvinde, at manden nu igen havde været ved hendes hus, men at han ikke blottede sig denne gang.

Politiet kørte igen til stedet, hvor de ledte efter den beskrevne mand.
 

To dage i streg

Som nævnt var det anden dag, at manden blottede sig for kvinden.

Klokken 06.36 mandag anmeldte den samme kvinde nemlig, at hun få minutter tidligere havde set en fremmed stand stå uden for havedøren.

Manden havde taget sit lem frem og var begyndt at onanere foran anmelderen, der havde skyndt sig at trække gardinerne for. Hun vidste derfor ikke, hvor manden efterfølgende var forsvundet hen.

Politiet kørte til området for at lede efter manden, men forgæves. 

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.


 

 

Anbefalet til dig