Meget unge butiksrøvere truer personale med pistol

16/12/19 10:25

Christian Granhøj Skouboe

Kender du noget til de unge gerningsmænd? Så hører Østjyllands Politi meget gerne fra dig på telefon 114. Foto: Kim Matthai Leland
En meget ung mand truede lørdag de ansatte i butikken Smoke-It i Anelystparken med en pistol.

Østjyllands Politi modtog lørdag anmeldelse om et røveri i Smoke-It i Anelystparken i Tilst, begået kl. ca. 16.30-16.35. En ung mand på ca. 15 år gik ifølge anmeldelsen ind i butikken, hvor han tog kontakt til den ansatte og talte med ham et par minutter.

Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten mandag, hvor politikredsen ved samme lejlighed efterlyser de - i alt - fire maskerede røvere. 

Den unge mand gik ud af butikken men kom kort efter ind igen, fulgt af yderligere tre personer. De tre var maskerede, så man ikke kunne se deres ansigter, og den ene havde en pistol i hånden, som han rettede mod den ansatte og truede ham.

De fire gerningsmænd tog et ukendt antal varer fra butikken og løb derefter fra stedet.

De fire personer beskrives som:

A:

  • Dreng
  • 15-16 år- 175-180 cm høj- Spinkel af bygning
  • Mellemøstligt udseende
  • Lysebrun i huden og uden skæg
  • Talte dansk
  • Iført sort hættetrøje med hvid streg på brystet, hvid skrift på ryggen og en orange hætte samt sorte bukser og sorte sko


B, C og D:

  • Drenge, 13-15 år
  • ca. 170-180 cm. høje
  • Tildækkede ansigter så kun ansigt og pande var synligt
  • Mellemøstligt udseende.

Østjylland Politi hører meget gerne fra alle, der kan have set noget, på telefon 114.