Mandag gik alarm hos Midt- og Vestsjællands Politi. Årsagen var en hændelse, der foregik i en lokal Aldi-butik. Det fortæller politiet selv i døgnrapporten tirsdag
"Kl. 16.34 fik politiet anmeldelse om, at en 86-årig mand fra Køge netop var blevet frataget sin pung, da han handlede i Aldi på Lerbæk Torv i Køge. Manden havde butikken bemærket, at hans pung stak lidt lang op ad bukselommen, og havde stukket den tilbage igen," skriver Midt- og Vestsjællands Politi - og fortsætter:
"Da han kort efter kom ud af butikken var pungen væk fra lommen. Den 86-årige havde i butikken set to mænd, som havde stået tæt på ham bagved i køen. Han fattede derfor mistanke til, at en af dem kunne have taget pungen fra ham"
Konfronterer mændene
Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at konfrontationen derefter udviklede sig
"Den 86-årige konfronterede herefter de to mænd, som også befandt sig på parkeringspladsen foran supermarkedet. Der opstod lidt skubberi imellem den 86-årige og de to mænd, hvorefter den ene mand smed den 86-åriges pung fra sig inden løb hen til en parkeret bil, der holdt på en P-plads på Søbæksvej lige over for Aldi. De to mænd kørte væk fra stedet i vestlig retning i en mørk personbil."
Politiet vil gerne tale nærmere med de to mænd, som den 86-årige konfronterede, derfor har de udsendt et signalmenet. De to mænd beskrives som:
A:
- Mand
- Ikke etnisk dansker af udseende
- 20-25 år
- 170 cm
- Kropsbygning: Almindelig
- Hudfarve: Hvid
- Hårfarve: Brun
- Hårlængde: Kort
- Iført: Rød bluse
B:
- Mand
- Ikke etnisk dansk af udseende
- Højere end A.
Politiet efterforsker nu sagen og forsøger at finde frem til de to beskrevne mænd. Vidner som har set den mørke bil på Søbæksvej tirsdag eftermiddag, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114