Modbydelig sag: To mænd sigtet for voldtægt af 11-årig dreng

I dag bliver en 28-årig mand fremstillet i grundlovsforhør i den grove sag. I sidste uge blev en jævnaldrende mand fremstillet i grundlovsforhør i samme sag.

De to mænd mistænkes for sammen at have voldtaget drengen. Det kan vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi til Vejle Amts Folkeblad, inden retsmødet. 

Af hensyn til offeret, holdes retsmødet for lukkede døre. 

Det betyder også at vicepolitiinspektøren derfor heller ikke, kan oplyse ret meget om sagen. 

Han kan dog fortælle at politiets videre efterforskning af sagen, har ledt til endnu en anholdelse i sagen, nemlig anholdelsen af den 28-årige mand som nu fremstilles i retten. Han er sigtet for i at have voldtaget drengen i forening med den 29-årige mand, som i sidste uge også blev anholdt i sagen.

Læs også

Politiet gør hårrejsende fund i containere

Den 29-årige mand som sidste uge blev fremstillet i retten, erkendte at han om aftenen den 7. december 2018, udførte oralsex på den dengang 11-årige dreng. Det er endnu uvist hvordan den 28-årige mand forholder sig til sigtelsen.

Skulle være rollemodel for børnene

Den 29-årige mand var en del af et rollemodelsprojekt i et boligområde i Vejle, hvor han skulle fungere som et forbillede for børnene i kvarteret. I stedet for at leve op til sin rolle, udnyttede han den og forgreb sig på den kun 11-årige dreng. 

Det vides ikke om den 28-årige havde en tilsvarende rolle.

Under grundlovsforhøret i sidste uge blev den 29-årige sigtet i yderligere to forhold, oplyste Sydøstjyllands Politi efterfølgende i en pressemeddelelse.

Han er sigtet for at skulle have haft andet seksuelt forhold end samleje med samme dreng i perioden mellem 1. september og 1. november i 2019. Derudover er han også sigtet for blufærdighedskrænkelse, samt distribution og besiddelse af børneporno.

Den 29-årige er foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger.

Læs også

16-årig piges mareridt: Fasters bryllup blev startskuddet til modbydelige krænkelser