Mor opløst i tårer - Lærer frikendt for voldtægt af hendes pige

09/07/2020

Sarah Steenfeldt

112
Den 32-årige lærer blev sidste år idømt 6 års fængsel for voldtægt af en 13-årig pige, nu er han blevet frikendt for voldtægten.

Mest læste i dag

Den 32-årige mand er tidligere idrætslærer på en skole i Dianalund, og var idømt 6 års fængsel for at have voldtaget en 13-årig pige, som var hans elev på skolen. Da han fik dommen sidste år, valgte han at anke den - og i dag er han blevet frikendt for voldtægten i Østre Landsret. 

Han er dog blevet er kendt skyldig i at have haft samleje med den 13-årige pige - både vaginal og analt, samt flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, forsøg på besiddelse af børneporno og delvis skyld i vidnetrusler, det skriver TV 2 ØST.

Han idømmes to års fængsel samt frakendelse af retten til at arbejde med børn og unge under 18 år. 

Den unge piges mor, måtte forlade retslokalet i tårer efter oplæsningen af strafudmålingen.

Fandt halsbånd og håndjern

Pigen anmeldter overgrebene i starten af år 2019. Retten fandt det ikke utroværdigt at hun først anmeldte overgrebene et stykke tid efter at de havde fundet sted.

Hans hjem blev ransaget i forbindelse med sagen og her fandt politiet flere remedier med pigens DNA - blandt andet på et tæppe, et halsbånd og på et sæt håndjern.

Den 32-årige lærer har erkendt at han har haft en seksuelt relation til pigen, men at den var frivillig fra begge parter. Han forklarede også at pigen selv skulle have medbragt remedierne som pigen bad ham bruge på hende.

Bortforklarer svag dømmekraft med PTSD

Han forklarer at PTSD er årsagens til hans svage dømmekraft, da han tidligere havde været udsendt som soldat. Han fortalte at pigen tog initiativ til at indgå en relation med ham og at han ikke var i stand til at sige fra. 

Men da den unge pige er under den seksuelle lavalder, er det ulovligt - uanset om forholdet skulle være frivilligt eller ej. 

Det viste sig at pigen ikke var det eneste offer. Da sagen gik igang, gik flere af mandens tidligere elever til politiet med anmeldelser om blufærdighedskrænkelse af læreren.

 

Anbefalet til dig