Østjyllands Politi modtog lørdag klokken 15.34 en anmeldelse om, at en bil havde fået knust forruden ud af det blå, da han kørte under en motorvejsbro.
Det medførte, at man måtte lukke E45-motorvejen.
"Vi får at vide, at hans forrude er blevet knust, da han var på vej under en motorvejsbro," siger vagtchef Mikkel Møldrup ifølge TV2 Østjylland.
Foto: presse-fotos.dk
Politiet kan endnu ikke bekræfte, hvad der knuste forruden, hvorfor man altså ikke ved, om der er tale om stenkast eller noget andet.
Man fik ligeså afsøgt området med hunde, men det lykkedes ikke at finde nogen sten.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra andre personer, der kørte på motorvejsstrækningen lørdag omkring midt på eftermiddagen, skulle man have set noget interessant.
Foto: presse-fotos.dk
Bilisten, der anmeldte ulykken til Østjyllands Politi, kan nemlig be- eller afkræfte, om der stod nogen på broen.
"Hvis folk har observeret noget, vil vi selvfølgelig gerne høre fra dem," siger Mikkel Møldrup.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.