Motorvej spærret: Muligt stenkast

19/10/2021

Nicolai Busekist

112
Foto: Shutterstock
Efter et muligt stenkast, har politiet valgt at spærre motorvejen ved i begge retninger.

Mest læste i dag

Sydjyllands Politi har spærret Esbjergmotorvejen, efter en personbil har fået knust sit glastag.

Som et resultat heraf, har man besluttet at spærre Esbjergmotorvejen i begge retninger fra afkørsel 73 ved Korskroen til afkørsel 72 ved Bramming.

Det var da bilen passerede en motorvejsbro på denne strækning, at den fik knust sit glastag. Det skriver TV 2.

Ifølge Erik Lindholdt, der er vagtchef hos Sydjyllands Politi, var der tre personer i bilen, da den blev ramt af en genstand, som fik glastaget til at gå i stykker. De slap dog med chokket, og ingen af dem er kommet til skade. 

På Twitter skriver Sydjyllands Politi, at de har spærret motorvejen, da de skal arbejde med hunde på vejen som følge af en anmeldelse om et muligt stenkast mod en personbil fra en motorvejsbro.

Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at køre på Esbjergmotorvejen mellem afkørsel 73 og afskørsel 72.

Kort tid inden da meldt Sydjyllands Politi, at man havde spærret motorvejen i østgående retning fra afkørsel 73 (Korskroen) til afkørsel 72 (Bramming). Efterfølgende har de tilsyneladende besluttet også at lukke i vestgående retning.

Det er endnu ikke bekræftet, at der er tale om et stenkast, men anmeldelsen fra den bilist, der fik knust sit glastag, skulle lyde på, at det er et muligt stenkast.

Anbefalet til dig