Nu deler politiet nye billeder i Mia-sagen

112
Foto: Nordjyllands Politi
Politiet efterlyser fortsat vidner.

Lige nu læser andre også

I går kunne politiet oplyse, at de har fundet ligdele i Dronninglund Storskov - og at de formoder, at det er den forsvundne Mia Skadhauge Stevn. 

I forbindelse med politiets igangværende efterforskning af det dybt tragiske fund i Dronninglund Storskov, d. 10. februar 2022, søger Nordjyllands Politi nu efter meget præcise oplysninger om den sorte Golfs færden, som politiet efterlyste vidner til sent i går aftes.

Nu deler politiet nye billeder i en pressemeddelelse.

Lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen præciserer den konkrete efterlysning:

”Vi søger efter vidner, der har set denne Golf i Hammer Bakker i tidsrummet fra cirka kl. 06.30 – 07.30 søndag den 6. februar.”   

På billedet herunder kan man se, hvor det efterlyste køretøj præcist holdt i det pågældende tidsrum. 

Foto: Nordjyllands Politi 

Sådan ser køretøjet, en sort Golf 2.0 TDI fra 2015 på papegøjeplader, ud:

 

Foto: Nordjyllands Politi

 

Foto: Nordjyllands Politi

 

Foto: Nordjyllands Politi

”Man skal hæfte sig ved, hvordan nummerpladen ser ud, mærket og formen på bilen. Ring til os på 114, hvis du har set den i Hammer Bakker i det tidsrum – tak for hjælpen.”

Kort status på efterforskning 

Nordjyllands Politi efterforsker fortsat på højtryg i sagen for at kortlægge forløbet før, under og efter – og politiet anmoder – af hensynet til pårørende og efterforskningen – om, at der skabes ro omkring politiets arbejde. 

”Vi har et omfattende arbejde foran os – og derfor kan vi heller ikke udtale os om detaljer i efterforskningen. Det er et stort hensyn til de pårørende og til at sikre ro omkring vores efterforskning, ” siger Frank Olsen. 

Anbefalet til dig