Nu hæves straffen

Foto: Shutterstock

Regeringen har netop meddelet, at bilister skal straffes hårdere i fremtiden.

Justitsministeriet fortæller fredag, at straffen for vanvidskørsel hæves. 

"Regeringen er i dag sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om at gennemføre initiativerne i regeringens udspil mod vanvidskørsel. Partierne er samtidig blevet enige om en række yderligere tiltag mod vanvidsbilisme, der blandt andet omfatter en markant skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab begået i forbindelse med vanvidskørsel og skærpelse af straffen for flugtbilisme," skriver Justitsministeriet, inden de tilføjer: 

"Aftalen giver ligeledes mulighed for, at biludlejere og leasingselskaber kan få indblik i, om en person tidligere er straffet for vanvidsbilisme."

Læs også

Stor gruppe unge laver corona-ballade: Skaber panik på banegård

Sådan skal vanvidskørsel straffes

Regeringen har i den seneste tid haft drøftelser med Folketingets partier om indsatsen mod vanvidsbilisme, fortælles det.

På den baggrund har regeringen nu indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige om gennemførelse af initiativerne i regeringens udspil mod vanvidskørsel, og partierne er samtidig blevet enige om følgende nye initiativer:

  • Færdselsovertrædelser, der har medført en ubetinget fængselsstraf, vil fremover skulle fremgå af den private straffeattest. Det betyder, at leje-, leasing- og delebilsbranchen fremover vil få mulighed for at undersøge, om en person, der ønsker at lease eller leje en bil, tidligere er dømt for vanvidskørsel.
  • Straffen for uagtsomt manddrab begået i forbindelse med vanvidskørsel mv. skærpes med 150 pct., og straffen for uagtsom legemsbeskadigelse begået i forbindelse med vanvidskørsel mv. skærpes med 100 pct. Strafskærpelserne indebærer f.eks., at uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel, der i dag som udgangspunkt straffes med fængsel i 16 til 18 måneder, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med fængsel i 3 år og 4 måneder til 3 år og 9 måneder.
  • Straffen for forsætligt at volde fare for andres liv eller førlighed i forbindelse med vanvidskørsel mv. skærpes med 50 pct. Straffen for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om flugtbilisme skærpes ligeledes med 50 pct.
  • Eftersyn af sanktionssystem for narkokørsel. Der igangsættes et arbejde med henblik på at se nærmere på muligheden for på sigt at indføre et gradueret sanktionssystem for narkokørsel. I forlængelse heraf vil det blive overvejet, om grovere tilfælde af narkokørsel bør omfattes af definitionen af vanvidskørsel.

Justitsministeren og transportministeriet vil snarest muligt fremsætte to lovforslag, der gennemfører de nødvendige lovændringer, oplyser Justitsministeriet. 

Læs også

Tilbød sin hjælp ved færdselsuheld: Det skulle han aldrig have gjort

 

 

 

Læs også