Ny advarsel fra politiet: Denne fælde kan koste bilister kassen

Af: Alberte B. C.

|

21/02/2025

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter flere tilfælde: Politiet går nu ud med vigtig advarsel til bilister

Lige nu læser andre også

Bilister i Roskilde skal i øjeblikket være ekstra opmærksomme, når de ser en parkeringsbøde under vinduesviskeren.

Svindlere har nemlig fundet på en ny og kreativ måde at lokke penge ud af intetanende bilister på.

Midt- og Vestsjællands Politi har allerede modtaget tre henvendelser fra borgere, der har oplevet den nye form for svindel.

De falske p-bøder ligner til forveksling ægte bøder fra parkeringsselskabet UnoPark, men hvis man betaler dem, havner pengene direkte hos svindlerne.

“Det er en ny type svindel, som politiet ikke er stødt på før, og derfor går vi ud med en advarsel,” fortæller Thomas Kristensen, pressetalsmand fra Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Kosmopol.

De falske bøder er blevet fundet på biler, der holdt parkeret i den indre del af Roskilde.

Selvom bøderne ved første øjekast ser ægte ud, har nogle bilister undret sig, da de ikke mente at have overtrådt parkeringsreglerne.

Det har fået dem til at kontakte politiet, som nu efterforsker sagen nærmere.

Politiet frygter, at der kan være flere ofre for svindlen, som endnu ikke har opdaget, at de er blevet snydt.

Derfor lyder opfordringen klart: Hvis du modtager en p-bøde og bliver det mindste i tvivl om ægtheden, så kontakt det parkeringsselskab, der står som afsender, før du betaler.

Midt- og Vestsjællands Politi arbejder nu på at finde frem til de personer, der står bag den udspekulerede svindel.

Anbefalet til dig