Overfaldet på åben gade: Tre mænd efterlyses for voldtægt og røveri af 28-årig kvinde

112
Politiet vil meget gerne tale med vidner. Foto: Shutterstock
En 28-årig kvinde var udsat for voldtægt i søndags på åben gade. Politiet søger vidner, der enten har set noget eller ved, hvem de tre mistænkte kan være.

Lige nu læser andre også

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser tre mænd i forbindelse med en voldtægt og et røveri begået mod en 28-årig kvinde. Begge dele fandt sted søndag 10. november i tidsrummet omkring klokken 22.30 på åben gade på en trappe ved Exnersgade i Esbjerg.

Kan du hjælpe med, hvem de tre mænd kan være, eller har du andre oplysninger i sagen, bedes du ringe til telefon 114 eller skrive en mail til SJYL@politi.dk 

De tre mænd beskrives som:

A: 

• Mellemøstlig af udseende 
• brun i huden
• 20-25 år
• Ca. 168 cm høj, kraftig af bygning 
• Sort kort hår og kort tæt sort skæg
• Iført sort vindjakke, sort hættetrøje, cowboybukser, bælte, sneakers muligvis af mærket Nike. 
• Talte dansk og blev kaldt ”Ali”

B: 

• Dansk af udseende 
• Lys i huden,
• Ca. 20 år
• Ca. 184 cm høj, spinkel af bygning 
• Lyst hår
• Lang tynd næse, glatbarberet 
• Iført en grøn kasket og grå hættetrøje 
• Talte dansk

C: 

• Mellemøstlig af udseende 
• Brun i huden
• 27-28 år 
• 178-183 cm høj
• Sort mellemlangt hår og kort tæt sort skæg, 
• Talte dansk

Anbefalet til dig