Overhaler den helt forkerte: Stor fejl koster 13.000 kroner

30/11/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Shutterstock
Fredag blev en dyr "fornøjelse"

Mest læste i dag

Black Friday endte som en meget dyr fornøjelse for en bilist på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand. Det var dog ikke gode tilbud og fyldte indkøbsposer, der endte med at tømme kontoen. Det var istedet et sammenstød med en af politiets patruljer, der kørte passede deres arbejde denne fredag.

Sådan fortæller Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten mandag. 

Det kan godt være dyrt for mange, når det er Black Friday. Det blev også en dyr fredag for en bilist, som kl. 11.11 overhalede en motorcykelbetjent på Køge Bugt Motorvejen. Bilisten kørte i en udlejningsbil mod nord og overhalede betjenten med alt for høj hastighed. Motorcykelbetjenten startede en hastighedsmåling på bilen, som viste sig at køre med en gennemsnitshastighed på 152 km/t, selvom det kun var tilladt at køre 110 km/t på strækningen.

Bilisten blev standset ved tilkørsel 30, Solrød N. Føreren viste sig at være en 37-årig mand fra Rusland, som tidligere havde boet i Danmark.

Løber op

Den 37-årige var her blevet frakendt førerretten, men havde ikke været oppe til en kontrollerende køreprøve. Betjenten undersøgte bilen, som var udlejet i Danmark.

Den 37-årige havde ved udlejningen fremvist et dansk kørekort, som han burde have afleveret dengang han blev frakendt førerretten. Her havde han i stedet skrevet under på tro og love, at hans kørekort var bortkommet. Udlejningsfirmaet kunne derfor ikke vide, at den 37-årige ikke havde et gyldigt kørekort.

Føreren havde desuden ikke medbragt lejekontrakten, som man skal, når man kører i en udlejningsbil. Da manden ikke længere havde adresse i Danmark, skulle sagen afgøres med en straksbøde. Det blev en dyr omgang for den 37-årige, som fik en bøde på i alt 12.500 kr og et krav om 500 kr til offerfonden, som pålægges i færdselssager, der udløser klip.

Den 37-årige betalte bøden på stedet, hvorefter han fik lov til at gå. Politiet udleverede herefter bilen til udlejningsfirmaet.

Opgørelse over bøde:

  • Kørsel uden førerret: 7000 kr.
  • Hastighed incl. højhastighedstillæg: 3500 kr
  • Ej medbragt lejeattest: 1000 kr
  • Ej afleveret kørekort: 1000 kr.
  • Offerfond: 500 kr.

 

Anbefalet til dig