Kvart over ni onsdag morgen fik Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi et opkald fra et vagtselskab, der bad ordensmagten om at sende en patrulje til en adresse i Toksværd. Årsagen var, at medarbejderne i vagtselskabet havde registreret at noget mystisk på et af de overvågningskameraer, der er sat op ved en af vagtselskabets kunder.
Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten torsdag.
Medarbejderne mente, at en eller flere indbrudstyve forsøgte at skubbe kameraet væk med en pind, så de kunne lænse huset for værdier uden at skulle tænke på, om overvågningskameraet optog fældende materiale.
Politiet ankom snart til stedet, men her kunne betjentene konstatere, at der hveken var sport efter indbrud, tyve eller den pind, som angiveligt skulle være brugt til at flytte på overvågningskameraet. Istede konstaterede politiet, at der sad en fredelig edderkop ved siden af kameraet og det var den, som tidligere var gået forbi linsen.