Paludan isoleret efter gift-frygt: Nu fortæller politiet nyt

112
Foto: Shutterstock
Partilederen blev isoleret umiddelbart efter, han havde modtaget og åbnet en pakke.

Lige nu læser andre også

Mandag i  denne uge bimlede breaking news-klokkerne lige pludseligt. 

Det stod klart, at Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs havde modtaget en pakke med noget, som politiet mistænkte for at være gift. Det gjorde, at Midt- og Vestjyllands Politi rykkede talstærkt ud til en ejendom i Rødkærsbro, som Rasmus Paludan ejer.

Partilederen blev sammen med sine livvagter isoleret, indtil det kunne fastslås, hvad pakken indeholdte. Det fortæller politikredsen selv tirsdag, efter de har haft lejlighed til at analysere indholdet af den mystiske pakke. 

Indeholdte to flasker

"Vi har i dag haft en hændelse i Rødkærsbro, hvor en borger havde modtaget en mistænkelig pakke," skriver Midt- og Vestjyllands Politi, inden de fortsætter: 

"Pakken indeholdt to flasker med ukendt væske. Midt- og Vestjyllands Politi tog ingen chancer og afspærrede et mindre område omkring huset, indtil Beredskabsstyrelsens eksperter i kemiske stoffer havde undersøgt pakkens indhold."

De tilføjer desuden, at modtageren af pakken blev tilset af en læge på stedet, men det var ikke nødvendigt med nærmere undersøgelser.

Beredskabsstyrelsen har nu lavet en indledende undersøgelse af væsken og vurderer, at den er helt ufarlig. Det betyder dog ikke at sagen stopper her. Nu skal efterforskerne i gang med at finde ud af, hvem der sendte pakken til partileder Paludan.

”Vi kender ikke motivet bag, at denne pakke er sendt til den pågældende, men det er selvfølgelig noget af det, vores efterforskning nu skal klarlægge”, siger vicepolitiinspektør Sune Espersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Anbefalet til dig