Passer sig selv - Pludseligt ser hun bushammeren

112
Foto: Shutterstock
En kvinde blev udsat for et umotiveret overfald

Lige nu læser andre også

Mandag kl. 14.20 kom en 39-årig kvinde gående ad Ringkøbingvej i Aarhus C, da hun tilsyneladende helt umotiveret blev overfaldet af en ukendt kvinde. Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten, hvor politikredsen ligeledes efterlyser den ukendte kvinde, der formodes at stå bag det umotiverede overfald. 

"Den 39-årige kvinde har forklaret til politiet, at kvinden kom gående direkte mod hende og råbte skældsord af hende på engelsk, hvorefter hun trak en bushammer op af sin taske og begyndte at slå ud efter hende," fortæller Østjyllands Politi. 

"Den 39-årige kvinde forsøgte at afværge med sin paraply, der blev ødelagt, hvorefter kvinden slog hende i panden med bushammeren. Herefter forlod kvinden stedet i retning mod Silkeborgvej og fortsatte ud ad Silkeborgvej mod vest."

Politiet har udsendt et signalement, der forhåbentligt kan føre dem på sporet af den ukendte kvinde. Hun beskrives som:

  • Ca. 30 år gammel
  • 165-170 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Udenlandsk af udseende – muligvis østeuropæisk
  • Havde sort kortklippet/strittende hår
  • Var iført en rød langærmet trøje, lyse shorts med prikker
  • Medbragte en mindre sort nylon skuldertaske
  • Talte engelsk 

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til episoden eller fra andre, der kan have viden om, hvem kvinden er. Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Midt om natten

Natten til tirsdag kl. 04.30 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en kvinde, der ved Mariagervej/Markedsgade i Randers C spottede en mand, der efter alt at dømme gik rundt med stor kniv i lommen.

"Kvinden fulgte i sin bil efter manden mod Fuglebakken, mens hun havde politiet i røret. Kort efter ankom en patrulje til Fuglebakken, hvor betjentene tog kontakt til den 40-årige mand, der ganske rigtigt blev fundet i besiddelse af en stor køkkenkniv," skriver Østjyllands Politi. 

"Manden forklarede, at han skam var på vej hen til politigården for at aflevere kniven. Men da betjentene oplyste ham om, at han i så fald gik i den forkerte retning, ønskede han pludselig ikke at udtale sig yderligere. Han blev i stedet anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven."


 

 

Anbefalet til dig